Gamification: Do´s and don´ts

Vi har ét mål med gamification.

Det skal hjælpe dig med at få flere leads og konvertere flere kundeemner til betalende kunder.

Gamificering af marketing er en effektiv måde at få flere leads og engagement. Spil er en fantastisk måde at få folk til at interagere med dit brand og produkt.

Med gamification kan du få folk til at foretage handlinger, som de ellers ikke ville have gjort.

Ikke fordi de ikke vil, nødvendigvis. Men fordi de ikke har følt sig motiveret til det.

Vi mennesker handler oftest på følelser, så det handler om at sætte dem i en situation, der kan få dem til at føle noget – og gerne følelser der driver handling.

Og det er her gamification spiller en væsentlig rolle. Det hjælper med at motivere til handling.

Hvad er gamification?

Gamification er en metode, der anvender spil-elementer i ikke-spil aktiviteter for at øge engagementet og motivationen. Det kan omfatte at give brugerne point, badges eller andre former for feedback for at motivere dem til at fortsætte med en aktivitet.

Gamification kan bruges til mange forskellige ting, herunder marketing, læring og endda sundhed. Nogle af de mest almindelige måder, gamification bliver brugt til at forbedre engagement og opnå andre fordele, er ved at:

1. Oprette en mere engagerende brugeroplevelse

2. Forbedre brugernes motivation

3. Hjælpe brugerne med at lære nye ting

4. Øge brugernes interesse og tilfredshed

5. Skabe en mere loyal brugerbase

Men når vi taler om gamification, er det inden for feltet marketing.

Og når vi taler om marketing, handler det meget ofte om at flytte forretning – på både kort – og lang sigt.

Her kommer nogle do´s and dont´s

Gamification: Don´ts

1. Undgå mange nitter.

Det handler om den gode oplevelse, der gerne må indeholde en snert af eksklusivitet, og skal det motivere til en bestemt handling på bagkanten af en deltage, siger det næsten sig selv, at en nitteoplevelse er.. well.. nitten.

Ikke desto mindre ses det ofte, at gamificationøvelsen bliver launchet alene med dét for øje at få en krog i de besøgende. Det er både synd og misforstået, da gamification også er en fremragende driver til her-og-nu-salg.

Undgå selvfølgeligheden

Overraskelsen er noget af det stærkeste i et loyalitetsprogram. Og omvendt, forudsigelighed er noget af det kedeligste – medmindre up-siden af forudsigeligheden er meget motiverende, og det lykkes nogle enkelte da også med.

Sikr derfor at ikke alle vinder det samme og at ikke alle vinder det oplagte.

Undgå overkomplicering

Det kan være en barriere, at gamification lyder svært. Og at nogle bureauer også lever at at lade det være svært – for det tager længere tid at lave – og dermed flere konsulenttimer at sælge.

Vi mener, at gamification skal være lettilgængeligt. Derfor er vores råd også at holde det simpelt. Kom i gang, byg det simple – mærk resultaterne – og øg ambitionerne i takt med væksten.

Tro ikke gamification er en strategi

Gamification er som en taktik. Et greb. En psykologisk trigger i det store marketing mix.

Ikke en strategi i sig selv, men bør være en del af en, uanset om du markedsfører i b2b eller b2c-regi.

Men gamification bør sjældent stå helt alene. Det er en del af et større marketingmix – et mix og en maskine, der ofte allerede er i gang.

Der skal drives – og måske købes – trafik. Der skal sendes emails til subscribers osv.

Gamification er stærk til to ting.

1. Tiltrække flere subscribers (en krog i de besøgende)

2. Skabe direkte meromsætning

Men hvis man tror gamification er en strategi i sig selv, har man misforstået det. Det er en del af flere øvelser – men jf. pkt 2. Please, overkomplicer det endelig ikke.

Det er ikke svært at få succes med. Det er i hvert fald, alt hvad vi forsøger at sikre gennem Leadspin.

Du kan eks. være live med et lykkehjul om 20 minutter – hvis du vil.

Giv ikke op – vi kan hjælpe 🙂

Det eneste du ikke må gøre, er at give op. Det gælder meget i livet, men det gælder også arbejdet med gamification. Fungerer det ikke perfekt fra første fløjt, så ræk ud – vi hjælper gerne.

Har du brug for et tip, konkret sparring eller lignende, så tøv ikke med at række ud til os.

Gamification: Do´s

Giv en god oplevelse

Sørg nu for at give en god oplevelse.

Det skal være tilfredsstillende indefra og ud selvfølgelig. I får opsamlet en masse leads, men gør en indsats for, at alle deltagere og besøgende også får værdi med hjem fra gamificationaktiviteten. Det er så godt givet ud på både kort- og lang sigt.

Skab en følelse af eksklusivitet

Vi vil gerne føle os unikke, set og anerkendt for vores indsats.

At deltage i et spil, er nok til at blive betragtet som en indsats. Så anerkend den indsats og giv dem noget tilbage. Det du giver dem tilbage, må gerne kunne opfattes som unikt. Eks. en rabatkode der fremstår unik (også selvom den ikke er det) konverterer bedre end en statist rabatkode.

Brug urgency

Læg elementer – eller kommunikation – ind der tvinger de besøgende til at træffe en beslutning nu – ikke i morgen. Eksempelvis en count down, der tæller ned fra 15 minutter.

Deltag nu, bliv måske belønnet – og hvis ikke, forspilder du din chance. Og det trigger en anden følelse; Fear of missing out, som også er en stærk driver til handling.

Brug aktiviteten som content

Har du en emailliste, et loyalitetsprogram, en medlemsklub eller lignende, har du en god mulighed for at bruge gamification-aktiviteten som unikt indhold.

Og er der noget der virker, er det unikt indhold. Altså indhold der var til mig – fordi jeg var en del af “hulen”. Det fastholder mig og motiverer mig.

Målret din aktivitet mod et segment

Vurder om du målretter din gamification mod ny- eller eksisterende trafik.

Det ene udelukker ikke det andet, men typisk vil vi anbefale en pop up på det dit website, hvis du gerne vil ramme din eksisterende trafik, mens en særskilt kampagneside (bygget i vores drag and drop page builder).

Det lyder banalt – og det er det også.

Følg op med mails (automatiseret)

Sørg for at have en god integration til din ESP (email service provider), eks. Klaiviyo, Active Campaign m.fl. Og sørg for at sende opfølgende emails, efter de har deltaget i din gamification-aktivitet.

Dels som en reminder til at indløse præmien og dels for at få de nye leads i meningsfulde email automation flows.

Har du brug for hjælp til at komme i gang med gamification eller pop up markedsføring, så ræk endelig bare ud.

Vi mener, at det skal være nemt, billigt og effektivt.

0 Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *